Lidt om fåreracen Spel/Spelsau

Spelfåret
Og hvorfor blev det så lige spel, vi fik os?

Tja, vi var de rene novicer ud i fåreavl, så vi skulle finde en race, som er nem at gå til, og med to fuldtidsjobs, skulle det også være en fårerace, som ikke kræver mandsopdækning i læmmesæsonen.

Samtidig ville vi også have en race, der giver noget særligt at kigge på, når de går ude på marken. Vi nyder, at fårene er lette at kende fra hinanden - at vi selv på lang afstand kan se hvem, der er hvem.

Vi har ikke et øjeblik fortrudt vores valg, og at det også er en race, der har begrænset udbredelse, giver blot vores avl endnu en dimension: nemlig at vi er med til at sikre, at spelfåret også i fremtiden er repræsenteret i dansk fåreavl.


Farverne - ikke to får er ens!

Spel optræder i næsten alle tænkelige farver og farvekombinationer. For os er det en af de aller vigtigste grunde til at holde netop denne race. Ikke to dyr er ens!


Læmningerne: De kan selv - næsten hver gang!

Spel-fårets læmninger er fra naturens side meget lette. Det er en størrelsesmæssigt lille race og det giver i sagens natur også små lam ved læmning.

Uanset dette forhold er det selvfølgelig stadig nødvendigt at passe på med fordringen op til læmning, for hvis moderdyret bliver for trint og lammet for stort, kan selv en spelsau have svært ved at læmme.


Nøjsomheden selv - men de kan trods alt ikke leve på en sten

Spelfåret er meget nøjsomt. Det er ikke specielt kræsent med sit valg af fødekilde, selvom der selvfølgelig er foretrukne spiser, der pilles af marken først.

Spelsau har en forholdsvis stor vom - i hvert fald i forhold til dets størrelse, og det betyder, at der er plads til mere af gangen. Så betyder det ikke helt såmeget om foderværdien er mindre end i en græsblanding til får.

Man skal selvsagt passe på med tildelingen af kraftfoder. Langsom tilvending er nødvendig, og så skal det rationeres, for spel - kan som de øvrige fåreracer - ikke finde ud af at stoppe før det er for sent.