Væddere

Vædder og beder. Her er de to gadedrenge (bederne) sammen med vores vædder af egen avl: Elliott, der er søn af Bille. Fra venstre ses Elliott, Chaplin og Cardhu, der græsser i vædderfolden.

Dante købte vi i efteråret 2006, og bandt hans første generation af lam er der nogle i en helt fantastisk gråbrun farve. Ham venter vi os meget af. Dante er vokset godt til, og er nu en stor og kraftig vædder. Vi er lidt kede af, at han har horn, for dem er vi nødt til at skære et par gange om året. Dante er kraftigt bygget men ikke for stor og hans ryg er pæn og lige. Dante er nu slagtet grundet temperament. Dante havde chr-nr. 64028-00122.

Bille var lidt af et kup; men det vidste vi ikke, da vi fandt ham. Han hørte hjemme i en lille besætning 10 km. syd for, hvor vi bor. Besætningens ejere havde besluttet sig for at sttoppe med fåreregistreringen; men fordi både Billes mor og far havde stamtavler, kunne vi rekonstruere ham, og få stamtavle på ham. Vi byttede os til ham for en af vores egne vædderlam det år, så det var en god forretning for begge parter. Desværre har han fået et sørgeligt endeligt i 2007. Han og vores nyeste vædder - Dante - så sig onde på hinanden, og Bille blev den lille. Nu har vi kun hans afkom tilbage; men dem værner vi så også om. Bille havde chr-nr. 62784-00138.

Igor kom fra Møllegården, og var den første vædder vi købte til besætningen. Indekset var højt; men med den erfaring vi nu har fået kan vi godt se, at han var lidt for stor til racen og temmelig svajrygget. Han var et stort og kraftigt dyr, som desværre blev klar over sin egen styrke, da han var 1½ år gammel. Vi brugte ham til avl 2 sæsoner; men lod ham så slagte, fordi vi havde svært ved at tumle ham, og fordi han gik hen og blev ondskabsfuld. Igor havde chr-nr. 19036-00182.

Avlsvædderne 

Avlsvædderne er vigtig for besætningens udvikling og fremtid. Vi har måttet erfare, at det kan være ganske vanskeligt at skaffe gode væddere med høje indeks; som ikke er avlet i de 2-3 største besætninger inden for racen. Det betyder reelt, at det er svært at få noget, som ingen andre har, og racens udvikling bliver meget ensidig.

I efteråret 2008 gik jagten atter ind for at finde en ny vædder af den helt rette støbning (hver gang det er nødvendigt tager vi en dyb indånding, og vi må sande, at selvom vi har en ide om, hvilken farve det skal være er vi ofte nødt til at gå på kompromis).

Valget faldt på en sort vædder med hvid aftegning på toppen af hovedet. Det håber vi så er nok til at give vores flok lidt mere spræl. Resultatet var da også tydeligt ved læmningen i 2009. Der kommet mere spræl på farverne!

Nu står vi for at skulle bruge Eddy endnu en gang, og kan godt ende med at blive den sidste, for der er noget"bisse-gen" i ham.